Mentorordning på StruerSkolen

StruerSkolen har 6 uddannede mentorer.

Mentorordningen er blevet permanent pr. 1. januar 2010. Den omfatter også husholdnings og håndarbejdsskoler.

Målgruppe

Unge uden ungdomsuddannelse mellem 17½ og 25 år, der er i risiko for aldrig at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse kan, som led i en uddannelsesplan udarbejdet i samarbejde med UU-vejledningen, tilbydes at deltage i et afklarende og udviklende forløb med henblik på overgang til en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Elever i STU og EGU er ikke omfattet

Økonomi

Den nye tillægstakst: Tillægstaksten til unge uden ungdomsuddannelse med en u-plan er fastsat til 1.086. pr uge. Støtten er betinget af, at eleven har fået udarbejdet en u-plan hos UU-vejledning. Taksten tilfalder den skole eleven går på og er beregnet til at dække udgiften til øgede udgifter til mentorordningen. Tillægstaksten vil efter en konkret vurdering foretaget af skolen kunne anvendes til nedsættelse af egenbetaling. Der er ikke fastsat grænser for, hvor meget elevens egenbetaling kan nedsættes. Taksten udløses kun for elever, der som minimum har gennemført 12 ugers kursus og som er mindst 17½ år og ikke fyldt 25 år ved uddannelsens/kursets begyndelse Kriterier for udløsning af tillægstakst er fastsat i bekendtgørelse nr. 8 af 5. januar 2010 om ændring af bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Fremgangsmåde

Henvendelse fra en elev om optagelse under mentorordningen henvises til UU-vejledningen i elevens bopælskommune for visitering og udarbejdelse af U-plan, hvis en sådan ikke allerede er udarbejdet.

Krav til Skolen

Skolen skal beskrive hvordan man vil varetage mentorstøtten og mentorordningen, herunder hvordan kompetence er til stede på skolen. Beskrivelsen forudsættes at indeholde en angivelse af det omtrentlige omfang af støtte til den enkelte elev. Skolens beskrivelse af mentorordningen indskrives i indholdsplanen for det pågældende uddannelsesforløb/kursus og offentliggøres på skolens hjemmeside.

Krav til mentorer

Mentoren skal have gennemført et særligt mentorkursus. Der er ikke krav om et bestemt kursus. Mentoren støtter og vejleder den unge på det personlige, sociale- og faglige plan med henblik på, at nå de mål, der er sat i undervisningsplanen. Det forventes jf. Undervisningsministeriets skrivelse, at en mentor som hovedregel ikke har flere end 4 elever tilknyttet.

Skriftlig Plan

Når eleven er optaget på skolen, udarbejdes der med afsæt i uddannelsesplanen en skriftlig aftale for elevens forløb på skolen. Aftalen indgås mellem skolen og den unge, og skal beskrive omfang og karakter af den løbende kontakt og sikre, at der sker løbende opfølgning. Hvis der er behov for det, tages der kontakt til UU-vejledningen med henblik på at revidere uddannelsesplanen. Det forventes jf. Undervisningsministeriets skrivelse, at en mentor som hovedregel ikke har flere end 4 elever tilknyttet.

StruerSkolen, Vesterled 7, 7600 Struer , Tlf.: 97 85 08 22, post@struerskolen.dk